Facebook Pixel

 

Business og event

Drømmer du om en fremtid, hvor handel, service, værtskab og events går hånd i hånd – og hvor dine idéer bliver til virkelighed? Så er Business & Event lige noget for dig! 

Her udforsker du spændende erhvervsretninger inden for detailhandel, eventplanlægning og turisme. Vi kombinerer teori og praksis, så du både får viden og masser af hands-on erfaring. Du kommer til at arbejde med planlægning og afvikling af events – lige fra store arrangementer til camps, der samler mennesker om fælles oplevelser. 

Detail

Få indsigt i, hvordan man sælger med stil, skaber fede kundeoplevelser og markedsfører produkter. Du lærer, hvordan detailhandlen fungerer i praksis – fra butik og supermarked til stormagasin.

Event

Lær at planlægge og afvikle events, der skaber unikke oplevelser. Du får redskaberne til at udvikle ideer og føre dem helt ud i livet, så du kan samle mennesker om alt fra små sammenkomster til store begivenheder.

Turisme

Design oplevelser for turister og lær, hvordan service og værtskab er nøglen til at skabe gode minder. Du får indsigt i, hvordan man arbejder med gæster fra nær og fjern – og hvordan man gør oplevelsen både professionel og personlig.

Din fremtid

På Business & Event får du en bred vifte af kompetencer, der kan åbne dørene til mange forskellige karriereveje. Gennem erhvervspraktik hos vores samarbejdspartnere får du mulighed for at prøve kræfter med faget i virkeligheden og finde ud af, hvilken retning der passer bedst til dig.

 

Kom og besøg os

   

FAQ
Hvad lærer man på Business & Event?

På Business & Event arbejder vi med idéudvikling, planlægning, markedsføring, samarbejde og afvikling af events, så du får erfaring med både kreativitet, ansvar og projektarbejde.

Skal jeg vide noget om business eller events på forhånd?

Nej. Klassen er for alle, der har lyst til at arbejde kreativt, tage ansvar og lære mere om events, entreprenørskab og samarbejde i praksis.

Hvad gør Business & Event på Halvorsminde særlig?

På Halvorsminde får du mulighed for at skabe rigtige arrangementer og projekter sammen med andre elever, hvor fællesskab, idéer og hands-on erfaring er en vigtig del af undervisningen.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System