Facebook Pixel

 

Foredrag, kaffe og nytårskage

Nils Mejlvang gæster Halvorsminde torsdag den 23. januar 2025 kl 19:00 - 21:00 

Vi inviterer skolekredsen, samarbejdspartnere, cykelklubber og venner af huset til en hyggelig aften. 

Foredraget tager udgangspunkt i Nils Mejlvangs bog "Le Tour - 20 års Tour de France fortalt i billeder" med forord af Jørgen Leth og epilog af Bjarne Riis.

Nils Mejlvang har som prisvindende sportsfotograf dækket Tour de France mere indgående end nogen anden dansk fotograf. Over tyve Tours og mere end 400 etaper, er det foreløbigt blevet til lige fra Bjarne Riis klædt i Dannebrog på Champs Elysees til Jonas Vingegaard på toppen af podiet i Paris i 2022 og Tadej i 2024.

I dette eksklusive foredrag vil Nils med sine ikoniske billeder tage dig med helt ind i Tour de France. Du kommer med på de legendariske bjergetaper til Mont Ventoux, Co! du Tourmalet, Galibier og Alpe d 'Huez. Du er med i omklædningsrummet, i rytterbussen og helt tæt på de opløb og øjeblikke, hvor etaperne afgøres. Ikke mindst får du et sjældent indblik i, hvad der foregår "behind the scenes''. når kameraerne ellers er slukket. Foredraget indeholder også fotografens egne dyrekøbte erfaringer og private anekdoter fra sine mere end 20 Tours og 400 etaper.

Du får danske og internationale rytteres egne personlige kommentarer til de ikoniske billeder, de selv optræder på, som fortalt eksklusivt til Nils Mejlvang. EksempelvisJonas Vingegaard, Jens Voigt, Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Michael Rasmussen, Mark Cavendish, Richard Virenque, brødrene Schleck, Brian Holm og Tadej Pogacar. 

I løbet af aftenen er der desuden fællessang, kaffe/the og nytårskage. 

Arrangementet er gratis og afholdes her: 

Foredragssalen på Halvorsminde, Halvorsmindevej 107, 9800 Hjørring

Tilmelding nødvendig 

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System