Gastronomi og konditori

BRÆNDER DU FOR AT: 

  • snitte, hakke og stege? 
  • fremstille velsmagende og indbydende kager og desserter? 
  • nørde og eksperimentere med madlavning? 

Så er "Gastronomi og konditori" lige noget for dig.

På Gastronomi og konditori bliver du med garanti dygtigere i et køkken. Du er også med til at idegenerere, planlægge og afvikle forskellige events. Gastronomi og konditori er studieretningen for dig, der får tingene til at ske!
Vælg Gastronomi og konditori og bliv klogere på, hvad du kan opnå, når dine hænder og dit hoved arbejder sammen. Du kommer tættere på de uddannelser, der har mad som udgangspunkt. Vi hjælper og guider dig, så du finder præcis den uddannelsesretning, som du ønsker.

Gastronomi

Stege, brase, piske og sautere. Har du lyst til at tilbringe masser af tid i køkkenet? På Gastronomi og konditori får du grundlæggende kendskab til sæsonens råvarer, tilberedningsmetoder og nye "food trends” - alt sammen i et bæredygtigt perspektiv. Du lærer om sundhed, fødevareproduktion og udvikling af retter efterhånden, som du får din basisviden på plads - du bliver klogere i vores køkken.

Konditori

Gåsebryst, Sarah Bernhard og luftige surdejsboller. Elsker du duften i bageriet? På Gastronomi og konditori får du grundlæggende viden og teknikker om bagning samt fremstilling af velsmagende og indbydende kager og desserter. Du kommer til at imponere og glæde andre mennesker med dit håndværk, når du bl.a. skal serverer lækkert KageTapas til vores events i huset. 

Det er fælles - hånd i hånd

Når du vælger studieretningen Gastronomi og konditori kommer du til at arbejde med begge dele i profilen. Du lærer om gastronomi, service og værtskab. Udover den teoretiske viden om tilberedning, råvarer og service besøger vi også lokale producenter, restauranter og erhvervsskoler. På profilen er der plads til alle - uanset om du er erfaren i køkkenet eller ej.

Praktiknetværk

Vi har et stort netværk, hvor vi samarbejder med kokke, restaurationer og erhvervsskoler, som gør det muligt, at du kan komme i erhvervspraktik og brobygning flere gange i løbet af skoleåret. Vi tilrettelægger en hverdag, der passer til dig.

  

Gastronomi og konditori

Forældrefortælling:

"Gastronomi linien og Halvorsminde er et bevidst valg, truffet af vores datter, ud fra skolens seriøse tilgang til det praktisk-faglige islæt. Det er fedt at opleve hvorledes rammerne (aktiviteter/lærere) på skolen udfordrer vores datters muligheder for at afprøve, fordybe sig og nørde igennem med gastronomien.

Dét faglige og sociale fællesskab, som Halvorsminde Fri Fagskole har været med til at skabe, er ret unikt og vi er sikre på at opholdet har givet vores datter et bedre grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse."
 
Mange hilsner, Søren og Maria

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System