Onsdag d. 17/2 - fredag d. 19/2 2027
- 3 dages CAMP
- 2 overnatninger
- Fuld forplejning
- Masser af aktiviteter
Halvor Fri Fagskole inviterer alle drenge og piger i 8., 9. og 10. klasse til en tre dages camp - helt gratis. Campen er fyldt med sjove aktiviteter, masser af nørderi og hygge. Du afprøver en erhvervsretning og får en ide om, hvad du kan efter folkeskolen.
Vi laver det fedeste program til dig, og vores dygtige faglærere vil inspirere dig og dine nye venner. Socialt samvær og hygge omkring bordfodbold- og poolbordet vil der også være tid til. Du får et indblik i, hvad det vil sige at gå og bo et år på en Fri Fagskole. Du vil opleve fællesskabet ved at bo sammen med andre unge, og deltage i forskellige fællesarrangementer.
Du kan vælge mellem 5 forskellige fagretninger:
- BUSINESS & EVENT
På Business & Event kommer du til at udforske spændende erhvervsretninger indenfor detailhandel, eventplanlægning og turisme. Vi kombinerer teori og praksis, så du får masser af hands-on-erfaring.
- FORCE
På FORCE får du mulighed for at afprøve, om en karriere inden for politi, forsvar eller beredskab er noget for dig. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, disciplin, ansvar og personlig udvikling er i centrum.
- GASTRONOMI & KONDITORI
Du kommer til at opleve smæk på piskeriset og fart på kokkekniven, når du skal eksperimentere, udvikle og tilberede smagfulde retter. Du bliver også klogere på, hvilke uddannelsesmuligheder, der er indenfor “Gastronomi & service”.
- HÅNDVÆRK - KLOGE HÆNDER
Du kommer til at tilbringe masser af tid i vores topmoderne træ- og metalværksted, hvor du kommer til at arbejde med forskellige håndværksmæssige opgaver. Du bliver klogere på, hvilke muligheder, der er inden for byggebranchen.
- STYLE & WELLNESS
Style & Wellness tilbyder en bred vifte af færdigheder inden for stylingverdenen og er en god mulighed for dig, der overvejer en karriere inden for skønhedsbranchen - f.eks. frisør, makeup-artist, kosmetiker eller negletekniker.