SkovDag

Hvornår er det Store Skov Dag?

Hvert år på den tidligere “Store Bededag“ mødes alle certifikat-ejere til “Store Skov Dag“ den 4. fredag efter påske.

Første Store Skov Dag er fredag den 26. april 2024 kl. 14:00

Hvem kan være med?

Alle ejere af et skovcertifikat fra Halvorsminde bliver inviteret til Store Skov Dag. Er du endnu ikke ejer af et skovcertifikat, kan du købe det her: HalvorShoppen 

Der vil desuden være mulighed for at forudbestille tryk nr. 2 ud af 4, i serien "Vi planter fremtiden - sammen" tegnet af Peter Max-Jacobsen. 

Hvor foregår det?

Folkeskoven Halvorsminde er anlagt bagved skolen på Henriksvej i Hjørring. Vi starter i foredragssalen på Halvorsminde med sang og kaffe. Parkering foregår på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, Halvorsmindevej 107-109, 9800 Hjørring. 

Hvad skal der ske?

Til skoveventet er der rundvisning og kaffe/kage, her har du mulighed for at følge skovens og skolens udvikling.

Tilmeld dig her på siden, så vi ved, hvor mange træstammer køkkenet skal producere. 

 

Tilmelding til Store Skov Dag
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System