9. klasse på Halvorsminde er for dig, som skal afslutte din 9. klasses afgangseksamen og drømmer om at gøre det på en efterskole, hvor hverdagen er fyldt med en masse spændende aktiviteter både i og udenfor skoletiden.
I 9. klasse på Halvorsminde arbejder vi b.la. med projekter, der afspejler skolens øvrige studieretninger. Dvs. at vi inddrager både iværksætteri, værkstedsarbejde, idræt og samfundet generelt i vores faglige undervisning.
Vi har to-lærer-ordning i alle fag, hvilket betyder, at der altid er lærere i klassen, der kan støtte op om undervisningen og den enkelte elevs behov.
Vi arbejder både selvstændigt, i grupper og du vil blive trænet i fremlæggelser og skriftlige afleveringer. Vi vægter i høj grad dialogen i undervisningen.
I 9. klasse på Halvorsminde vil vi gøre alt for, at du bliver klædt på til at gå til afgangsprøverne i 9. klasse.